SØG / SEARCH

Loading...

Tuesday, January 24, 2012

Tak for 2011 ;-)

Der er nu ”hul på” 2012 og jeg kigger tilbage på 2011 med et stort smil på læben. Et dejligt og spændende år. Markedsdagen er ved at være tradition, med mange rigtig spændende stande. Kurser og andre arrangementer både på og udenfor værkstedet har der også været i kalenderen. En ting jeg i hvert fald ikke kommer udenom er, at tekstilperlerne fyldte en del året igennem. Ved messerne i Viborg og Fredericia sidste år, blev teknikken til perlerne (jeg udviklede for år tilbage) for alvor kendt. Nu er kasserne fra trykkeriet med vejledninger  ved at være tomme, efter at jeg har sendt rigtig mange kits og vejledninger verden rundt, men især til DK adresser. Hvis der skulle være nogen der stadig gerne vil have en "papirsudgave" og ikke nøjes med den gratis vejledning her(der nu indgår i  vejledninger/DIY/TOTURIAL ) på bloggen, kan du stadig købe en.
Det har været en rigtig dejlig oplevelse igen at "hitte med noget" i den grad, som det har været tilfældet med de tekstile perler. TAK til alle jer der har meldt positivt tilbage, det er det der gør, at jeg gang på gang overvandt at skulle gennem - lime - skære - pakke osv rutinen, når de hundredvis af kit skulle laves og sendes til jer. Det er herligt at se perler og færdige smykker fra jeres hænder rundt omkring. Der er tilmed steder hvor ”nogen” har fundet ideen så tiltrækkende, at de har kopieret den direkte. Netop det at folk ”stjæler”,(i bedste fald ikke overholder lovgivningen omkring ophavsret) er meget anerkendende, men også irriterende. Tænk hvis det var min levevej (som så mange andre der ”lever af det kreative”) og jeg ikke var heldig at have en fast løn året rundt som platform, i kraft af mit arbejde på Det Kreative Værksted.
Men…..”der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet” ;-) så nu er det tid til at udvikle nye ting - især DIY (do it yourself) /vejledninger. Noget af det jeg holder meget af at lave, måske netop fordi vi er så mange der får glæde af dem. Så kære læsere sig endelig til, hvis der er noget i ønsker specielt/først så vil jeg kigge på det snarest. Jeg skal også i gang med en kraftig oprydning på værkstedet, så der er klar til foråret og en ny højsæson. Men, men vi skal også lige have et Makemake kursus i uge 7 ;-) Jeg vil prøve at begrænse mine arrangementer ud af huset, det er vigtigt for at komme videre med nye ideer, og det kræver en ting: TID ;-) Men det er jo også dejligt at opleve andet, som fx i hele december 2012, hvor vi i alle weekender var på Bryggen i Vejle og havde ”kreativ værksted" der. Det er sjovt at møde andre målgrupper end dem der kommer og arbejder på værkstedet.
Jeg ønsker alle ”gamle” såvel som nye læsere herinde et rigtigt dejligt 2012, med kreativitet og nye spændende udfordringer.

Friday, December 9, 2011

3 Dags skulptur kursus med makemake ved Haderslev.

Det er overskriften på Makemake´s hjemmeside om vinterferiens kursustilbud på Det Kreative Værksted. 
Du kan se og læse meget mere om hvilken faglig kapacitet Erik Heiss er. Der er virkelig "noget at hente", de 3 dage (i vinterferien) han underviser på værkstedet. 
Du kan deltage for kun 400 kr. pr dag ( inklusiv materialer.) 

Erik har i løbet af de sidste 13 år været involveret i mange forskellige opgaver, lige fra opbygning af et jernalderhus på Kulturhistorisk Museum i Randers, til Tropelandskab på Danmarks smukkeste festival (musikfestival). Mange af os vil nikke genkendende til "kunstige klipper" mm. når snakken falder på Randers Regnskov, hvor Erik også har slået sine folder som projektleder for blandt andet udvidelsen af  Sydamerika Dome og Tropisk saltvandsakvarium.
Måske er det ikke ligefrem store klipper du vil lave på kurset - men en flot krukke eller skulptur til haven.. eller hvad med et sofabord... det må man da også kunne lave ( eller hvad siger du Erik ? ;-)  
  

Herunder er resten af kursusbeskrivelsen fra Eriks side
Kunne du tænke dig at lave dine egne skulptur i fiberbeton?
MakeMake er et materiale koncept bestående af en fiberbeton, farvepigmenter og et bindemiddel kaldt Colour fix.Betonen er som ler at arbejde med, den er frostsikker og meget stærk.Pigmenterne blander du med Colour fix og skaber selv din maling.Kurset bliver afholdt i Dorthes Kreative værksted på Gammelbro Camping.Du vil lære at bruge MakeMake materialerne, en masse tips og tricks så det bliver nemt at lave nogle smukke ting.Der er mulighed for at leje hytter og lejligheder på camping pladsen.Prisen for 3 dages kursus incl. materiale er 1200 kr.
Tid. 13-14-15 februar kl.9.00 til 16.30
Kurset er åben for alle.Du tilmelder dig på info@makemake.dk

Sunday, November 13, 2011

DIY Tekstilperler

Tekstilperler, hygge og afslapning går hånd i hånd, 
prøv selv efter vejledningen herunder.

Det har du evt. brug for:
pensel (flad størrelse 8 -12, synes jeg er optimal) ,lim, træperler (her er de 2 cm – men du tilpasser blot stofstykkerne efter perlernes diameter) magnetiske perlepinde Eller andet . 

Evt. clipboard (lidt større end A3) Clipsen fungere som ”tredje” hånd, hullet i clipsen som penselholder.
 
Kig/læs denne vejledningen igennem, så har du en ide om processen - og opnår det bedste resultat.
Tyndt bomuld i en tætvævet kvalitet, er nemt at arbejde med og giver et flot resultat. Det er absolut det jeg selv foretrækker, især fordi farve og intensiteten øges i det perlen behandles. Man kan I princippet bruge alle typer stof – taft – hør – silke, og du vil opleve at hvert enkelt stykke stof har sit eget udtryk. Forbrug af lim afhænger af hvor sugende og ”åbent” stoffet er, og hvor tyndt/tykt lagene lægges.
Som vist i nedenstående lægges der flere lag lim på, hvor mange lag afhænger af stoffet struktur, sugeevne og hvilket udtryk du ønsker. Lav evt. prøver på et lille stykke stof - inden perleproduktionen startes. Stofferne reagerer ikke altid som man regner med, fx bevarer tyndt silke ikke sin ”overglans” , men det kan jo være, at du netop ønsker , at dæmper intensiteten i farven - og så er det jo optimalt. Sørg for en god stofsaks, så du undgår trevlede kanter. Dæk evt. din plade af – enten med et ark papir sat ind under clipsen – eller med et stykke plastfilm henover pladen, så bevarer du pladen glat og fin.


Herunder ses på følgende 4 billeder hvorledes stoffet med fordel kan klippes/skæres.
Et stykke stof på 14 x 14 cm giver nemt 6 perler.Trådretning skal følge kvardratet sider henholdsvis vandret/lodret .Klip stoffet fra hjørne til hjørne (på skrå af trådretningen)Klip strimler der er maks 2 cm . Klip herefter som vist romber ved at klippe parallelt med det oprindelige kvardratets side. Det er IKKE nødvendigt at måle og være meget nøjagtig, når du klipper strimlerne  og romber ne op.



Tilføj en lille klat lim på vrangen af stoffet

Start fra midten af stoffet

Fordel limen jævnt med penslen mod spidserne

Tag romben op med limen nedad

Lim den ene spids ned lidt før hullet i perlen

Træk i den anden spids – på skrå ned over perlen

Tryk spidsen ned som vist her

Tryk/glat stoffet ud fra midten mod siden

Glat/tryk til den anden side

Her er den første rombe sat på

Lim de næste stykker på, så de lapper lidt over foregående. Opstår der en fold i stoffet, presser du blot folden sammen og klipper den væk – tæt ned mod perlen.  Skulle der opstå et lille, eller stor  ;-) ”plet”  -hvor stoffet ikke dækker, kan du blot klippe et lille stykke stof og lime på ”hullet”, det ses ikke senere.

fortsæt ( i alt 4 til 5 stykker)

Vær omhyglig med at placere den sidste rombe

Tryk og rul perlen mellem håndfladerne

Tryk evt. stof kanter ind i perlen med perlepinden, eller "noget andet" ;-)

Clippen ( bunden af en gryde eller andet magneten kan sidde på )fungerer som en ”tredje hånd” der holder, da pinden (golf tees)  er pålimet en magnet. Du kan selvfølgelig blot bruge, hvad du  evt. har, der passer i tykkelsen. Lige fra et sugerør til en pind, du så blot drejer rundt ( uden magnethjælp er det lidt mere besværligt, og knap så optimal en proces)

En stribe lim lægges på, mens du drejer perlen

fordele limen med penslen

Penslen holdes i ro , uden pres. Det er perlen du drejer.

perlen stilles til tørring


Mærk på den tørre perler, er der små ujævnheder trykker du kraftigt med pinden, derved udglattes.
Nu skiftesvis limes, tørres og glattes perlen

Det er vigtigt perlen tørre helt imellem påføringerne.

Hvor mange lag - spørger du måske ? Indtil du synes perlen er smuk og "rar" at røre ved :-)
Små fif og et par gode råd: Der er monteret mini palietter på perlen herover - de er limet på efter den første gang lim. Du kan også opnå spændende detaljer med små stykker stof, de limes på inden den første gang lim. På Billedet herunder ser du i nederste højre hjørne, en perle omviklet med metaltråd (sytråd ).Efter første gang lim, er trådenden limet fast på perlen (vent til det er tørt, inden du vikler tråden om perlen og fortsætter som anvist). Leg også med andre detaljer ovenpå stoffet fx . glimmer eller bladguld.  Du kan i stedet for stof anvende fx  papir, garn, pressede blomster osv. Skulle der på sigt sidde lidt indtørret lim på dine perlepinde, kan du forsigtigt skrabe det af med en lille kniv, eller slibe med et stykke sandpapir.  Har du brug for at transportere, eller opbevarer flere perler (end du har magnetpinde til), inden de er helt tørre, gøres det nemt på et knæk-sugerør. Klip et 3-4 cm hak op i enderne af sugerøret, buk det på midten og skub en perle ind over hver ende, hakket i sugerøret gør at perlen sidder i spænd.

Eksempeler på færdige smykker

Værksted med Foam clay på Bryggen i Vejle

Vi har i alle weekender her op til jul haft kreativ værksted for event afdelingen på Bryggen i Vejle.
Vi har haft rigtig mange meget glade besøgende, og det forstår vi godt, ikke kun fordi vi synes vi kunne tilbyde dem nogle gode timer, med spændende kreative muligheder, men fordi folk fik det hele gratis - både tingene de lavede hos os, kaffe og kage, og gaver i de medbragte julestrømper.
Vi har før haft arrangementer på biblioteker mm der er gratis for et begrænset antal tilmeldte deltager, men her kunne folk komme direkte fra gaden og ind. Hektiske gode dag for os, hvor vi fik skabt mulighed for at familierne kunne sætte sig sammen, og hygge sig med at frembringe emner, der kunne bringes med hjem som julegave, eller blot til lidt selvforkælelse. Du kan klikke på billedet hvis du vil se det lidt større. Vi fik også et par ekstra oplevelser den sidste dag. Pludselig var der Street stomp ude på gangen, gruppen gav nogle numre lige ved vores indgangsparti, det gav ekstra energi, og smil på læben den sidste dag. Centret eventafdeling gør virkelig hvad de kan for at vi får gode oplevelser på Bryggen. Handelsskoleelever fra Vejle får stillet lokaler til rådighed, og har i flere år haft projekter med oprettelse af butikker i julemåneden - i år var de lige over for det lokale vi var i, det var småt med varer( de havde heldigvis solgt det meste ) og kunder de sidste timer, så de unge mennesker fandt over til os og fik lidt materialer med over til sig selv, så der både kunne hygges og passes butik. Det er nogle seje og søde unge handelskoleelever de "har" i Vejle ;-) Især en fyr ( det sidste billede) Han lavede et hjerte med sit og kærestens initialer, en lille ekstra gave til hende. Så kan juleromantikken ikke forlange mere. Vi siger tak til alle der besøgte os, og I er velkommen til kontakte os, hvis I har kreative spørgsmål eller andet I tror vi kan hjælpe jer med. God Jul til alle ...Fra Malene og Dorthe

Sunday, November 6, 2011

Reduceret mosgummi

Kære alle, især messegæsterne der øsker en opfriskning af fremgangsmåden ;-) Vi tager den lige helt fra start, så evt. nye også får det med.: Klip eller stans emner i mosgummi, (også eventuelle ophængshuller.) Tag et stykke bagepapir og fold det dobbelt - put emner imellem de 2 lag. Stryg ovenpå bagepapiret ( emnet er mellem de 2 lag ) med et almindeligt strygejern (på fuld blus) Du skal ikke presse - kun varme: Vend og stryg - gentag ! - indtil emnet er formindsket som du ønsker ( der er selvfølgelig en grænse for hvor småt det kan blive) Elefanten til højre er ikke formindsket .. men det er elefanten med mobilvedhænget. Du kan også nøjes med at varme det fra den ene side - og det "krøller"sammen. Skal dit emne blive helt fladt - lader du emnet blive mellem bagepapiret og strammer papiret ud på et køligt bord indtil det er afkølet - så er det fladt. Du kan forme emner mens de er varme - (et fladt kan varmes og foldes fx. omkring en perle eller andet.) Måske jeg skal se og få lavet en trin for trin - men det er altså vild nemt - så bare prøv det ;-) Man kan tegne med tusch inden man stryger ( lad lige tuschen tørre før du stryger) det er det vi har gjort med blomsterrækken her på billedet. Man kan jo også blot klippe stave - runde eller andre former og trække det på snor eller elastik, uden at stabilisere med formindskningen. 
Sig til hvis du har brug for flere oplysninger.

Monday, October 31, 2011

Oplysninger til bloggæster

Kontakt oplysninger mm - se nederst i dette indlæg !

Tak for alle samtalerne og jeres søde og positive tilbagemeldinger, det er det der gør det hele værd TAK ;-)Her har I den "gamle" side tilbage.Der er mange der fortalte, at I ikke kunne komme ind på siden, da jeres computere ikke kunne læse den. (Det bedste er stadig at bruge fx. Firefox som browser - så kan du se alle oplysninger og nemmer navigere rundt)  Jeg var ellers SÅ glad for den nye side. Den var så nem at finde rundt i, overskuelig osv.  På sigt skal jeg have lært mig en masse - så jeg selv kan sætte det hele op - men ind til videre må vi alle nøjes med dette. Skriv endelig til mig, hvis der er noget du ikke kan finde- så sender jeg dig er link ... og er det ikke på siden, bliver det noget af det næste jeg får lavet og lagt ind her ;-)

Åbningstider:
Der er
åben vinteren over efter aftale
du ringer blot på 20164170
- eller mailer på kreativ@gammelbro.dk
Vi aftaler hvilken dag og tid det passer for dig/jer.

Beton (makemake) kursus i vinterferien, se nærmere her

Du finder os på Bryggen alle weekender i december.


Særlige arrangementer fx for større grupper - aftales ved personlig henvendelse.
Det Kreative værksted er et tilbud til campister, endagsturister og lokale mm.Alle kan være med -
voksen og børn - enkeltpersoner og grupper.
Vi arbejder med en bred vifte af hobbyrelaterede områder - kig dig lidt omkring her på siden og se noget af det vi tilbyder. Kontakt os endelig - hvis du ønsker flere oplysninger.

Kontakt: 2016 4170

kreativ@gammelbro.dk

Ønsker du oplysninger om alle mulighederne på Gammelbro Camping - klik her

Vil du se lidt mere omkring min bog "Pynt og Pift" - klik her

Er du ikke fast campist ( og lige kan smutte forbi ) men kommer lidt længere væk fra, og derfor gerne vil reservere plads, kan du sende en mail, med navn, antal pladser og tlf.

Når du har modtaget bekræftigelse er din plads reserveret.


Du kan få din madpakke på køl og vi laver te og kaffe efter behov på værkstedet.

Campister arbejder gratis, gæster og lokale betaler 25 kr. pr. dag.


Alle betaler materialer efter forbrug. Man må gerne medbring egne materialer.

Grupper, har mulighed for aftaler om lukkede arrangementer uden for officiel åbningstid.

Der afholdes ligeledes kurser/inspirationsbesøg eller andet - kom ind på værkstedet, eller ring og få en snak om mulighederne.

Vi elsker at videreformidle "det kreative" - så spørg endelig, lige fra: Hvor "noget" kan købes, til hvordan vi laver emnet. Vi samarbejde også meget gerne, omkring udvikling af din helt personlige ide.

Friday, October 7, 2011

Nålepude i kop med tilhørende nåleopsamler.

 Måske året værtindegave /julegave til den kreative veninde - eller ren forkælelse til dig selv.
 
  Nålepude i kaffekop, med tilhørende magnetisk nåleopsamler
 
Farver betyder jo meget   ;-)

 Tænk på hvordan modtagerens smag er .....

Måske har du allerede nogle smukke gamle mokkakopper i gemmerne - ellers er de nemme at finde i genbrugsbutikker og på loppemarkeder.Det samme gør sig gældende med en gammel teske – her har vi brugt en sølvteske – men det er helt op til dig. Find det du synes er sjovest - eller smukkest. 
Du skal finde et eller flere stykker stof, Har du ikke noget på lager, så tag kop og ske med til din stofbutik. Så får du valgt rigtigt fra starten af. Herunder er billeder og tekst der guider dig gennem - spørg endelig hvis du vil vide mere ;-)

Her bruger vi et stykke gardinstof der er rød på forsiden og beige på bagsiden. Du kan selvfølgelig blot bruge flere forskellige stykker stof. 


Klip en cirkel – ri kanten – fyld ud med fx pladevat, og træk cirklen sammen til en bold – der lige passer ned i din kop. 
Her har vi brugt  jojo maker  ( diameter 9cm), men du kan også blot klippe cirkler og lave et lille ombuk og ri kanten rundt .
Ønsker du en helt enkelt nålepude har du den faktisk nu - måske du blot har lyst til at pyntet den med lidt perler eller et bånd.

Her går vi lidt videre og laver flere stofcirkler.
Den næste er i samme størrelse, men du kan blot undlade at stramme helt til, hvis du ønsker
At man kan se ind til den inderste ”pude”

Her strammer vi helt til og puden er klar til at få monteret nogle lidt mindre jojo til pynt.

Herefter propper du blot puden ned i koppen, sidder den lidt løs, limer du den fast.
 Du kan vende puden som du ønsker, her har vi valgt at lave den asymmetrisk

Teskeen skal gemme på en lille finesse, bagsiden af skeen, skal nemlig være magnetisk så du har en lille ”nålesamler ” samtidig med mininålepuden på skeen.
Hertil skal du bruge en lille power magnet. Den skal limes på hvis din ske som her er af sølv (er din ske blot af metal holder den fast af sig selv)

Herefter monteres endnu en lille jojo – stoppet med lidt pladevat. ( vent med at lime jojo på skeen – hvis den skal pyntes yderligere.
 Pynten kan som her laves helt diskret, med blot et par ferskvandsperler der er syet på.
 Her ser du helt tæt på hvordan nålene let samles op med skeens bagside.

Den rendyrket vintage stil her er fremmet af de blomster og blade fer er syet på inden herlighederne er limet fast på henholdsvis skeen og ned i koppen.  Du kan anvende færdige blomster eller lave pynten selv. Roserne til pynten, har vi trukket af organzabånd og bladene er små stykker afklippet bånd  der er formgivet ved varmen fra et stearinlys. Det kan du se nærmer omkring i min bog "Pynt og Pift ", der står på biblioteksts hylder.
Og nu skal der vist brygges en rigtig kop kaffe - God fornøjelse ;-)