Pinterest

Pin It

SØG / SEARCH

Sunday, November 13, 2011

DIY Tekstilperler

Tekstilperler, hygge og afslapning går hånd i hånd, 
prøv selv efter vejledningen herunder.

Det har du evt. brug for:
pensel (flad størrelse 8 -12, synes jeg er optimal) ,lim, træperler (her er de 2 cm – men du tilpasser blot stofstykkerne efter perlernes diameter) magnetiske perlepinde Eller andet . 

Evt. clipboard (lidt større end A3) Clipsen fungere som ”tredje” hånd, hullet i clipsen som penselholder.
 
Kig/læs denne vejledningen igennem, så har du en ide om processen - og opnår det bedste resultat.
Tyndt bomuld i en tætvævet kvalitet, er nemt at arbejde med og giver et flot resultat. Det er absolut det jeg selv foretrækker, især fordi farve og intensiteten øges i det perlen behandles. Man kan I princippet bruge alle typer stof – taft – hør – silke, og du vil opleve at hvert enkelt stykke stof har sit eget udtryk. Forbrug af lim afhænger af hvor sugende og ”åbent” stoffet er, og hvor tyndt/tykt lagene lægges.
Som vist i nedenstående lægges der flere lag lim på, hvor mange lag afhænger af stoffet struktur, sugeevne og hvilket udtryk du ønsker. Lav evt. prøver på et lille stykke stof - inden perleproduktionen startes. Stofferne reagerer ikke altid som man regner med, fx bevarer tyndt silke ikke sin ”overglans” , men det kan jo være, at du netop ønsker , at dæmper intensiteten i farven - og så er det jo optimalt. Sørg for en god stofsaks, så du undgår trevlede kanter. Dæk evt. din plade af – enten med et ark papir sat ind under clipsen – eller med et stykke plastfilm henover pladen, så bevarer du pladen glat og fin.


Herunder ses på følgende 4 billeder hvorledes stoffet med fordel kan klippes/skæres.
Et stykke stof på 14 x 14 cm giver nemt 6 perler.Trådretning skal følge kvardratet sider henholdsvis vandret/lodret .Klip stoffet fra hjørne til hjørne (på skrå af trådretningen)Klip strimler der er maks 2 cm . Klip herefter som vist romber ved at klippe parallelt med det oprindelige kvardratets side. Det er IKKE nødvendigt at måle og være meget nøjagtig, når du klipper strimlerne  og romber ne op.



Tilføj en lille klat lim på vrangen af stoffet

Start fra midten af stoffet

Fordel limen jævnt med penslen mod spidserne

Tag romben op med limen nedad

Lim den ene spids ned lidt før hullet i perlen

Træk i den anden spids – på skrå ned over perlen

Tryk spidsen ned som vist her

Tryk/glat stoffet ud fra midten mod siden

Glat/tryk til den anden side

Her er den første rombe sat på

Lim de næste stykker på, så de lapper lidt over foregående. Opstår der en fold i stoffet, presser du blot folden sammen og klipper den væk – tæt ned mod perlen.  Skulle der opstå et lille, eller stor  ;-) ”plet”  -hvor stoffet ikke dækker, kan du blot klippe et lille stykke stof og lime på ”hullet”, det ses ikke senere.

fortsæt ( i alt 4 til 5 stykker)

Vær omhyglig med at placere den sidste rombe

Tryk og rul perlen mellem håndfladerne

Tryk evt. stof kanter ind i perlen med perlepinden, eller "noget andet" ;-)

Clippen ( bunden af en gryde eller andet magneten kan sidde på )fungerer som en ”tredje hånd” der holder, da pinden (golf tees)  er pålimet en magnet. Du kan selvfølgelig blot bruge, hvad du  evt. har, der passer i tykkelsen. Lige fra et sugerør til en pind, du så blot drejer rundt ( uden magnethjælp er det lidt mere besværligt, og knap så optimal en proces)

En stribe lim lægges på, mens du drejer perlen

fordele limen med penslen

Penslen holdes i ro , uden pres. Det er perlen du drejer.

perlen stilles til tørring


Mærk på den tørre perler, er der små ujævnheder trykker du kraftigt med pinden, derved udglattes.
Nu skiftesvis limes, tørres og glattes perlen

Det er vigtigt perlen tørre helt imellem påføringerne.

Hvor mange lag - spørger du måske ? Indtil du synes perlen er smuk og "rar" at røre ved :-)
Små fif og et par gode råd: Der er monteret mini palietter på perlen herover - de er limet på efter den første gang lim. Du kan også opnå spændende detaljer med små stykker stof, de limes på inden den første gang lim. På Billedet herunder ser du i nederste højre hjørne, en perle omviklet med metaltråd (sytråd ).Efter første gang lim, er trådenden limet fast på perlen (vent til det er tørt, inden du vikler tråden om perlen og fortsætter som anvist). Leg også med andre detaljer ovenpå stoffet fx . glimmer eller bladguld.  Du kan i stedet for stof anvende fx  papir, garn, pressede blomster osv. Skulle der på sigt sidde lidt indtørret lim på dine perlepinde, kan du forsigtigt skrabe det af med en lille kniv, eller slibe med et stykke sandpapir.  Har du brug for at transportere, eller opbevarer flere perler (end du har magnetpinde til), inden de er helt tørre, gøres det nemt på et knæk-sugerør. Klip et 3-4 cm hak op i enderne af sugerøret, buk det på midten og skub en perle ind over hver ende, hakket i sugerøret gør at perlen sidder i spænd.

Eksempeler på færdige smykker

3 comments:

  1. Excellent photo instruction!!!

    ReplyDelete
  2. Thank you for your reflection on my DIY fabric beads. I was just short on your blog. I think you can enjoy looking at my page www.dokla.dk. With flowers in fabric as yours . Have a great day.
    Hugs Dorthe

    ReplyDelete