Pinterest

Pin It

SØG / SEARCH

Friday, December 19, 2008

Kumihimo


Kumihimo er at flette bånd eller snore. Ordet er japansk, nogle siger man ikke kan oversætte det til dansk. Andre siger at kumihimo betyder ”sammenføjning af snore”.
Herover ser du det man typisk kalder knyttegarn her i Damnark.
Vil du læse lidt mere om kumihimo er der nogle oplysninger til slut - men vi springer lige ud i knytningen for ikke at trætte dem der har ventet på denne vejledning og bare VIL igang NU.
PS: Man kan købe "knytteskiverne" i hobbybutikkerne.
Her er knyttet i læder – prøv selv andre materialer.
Her ser du hvordan det ser ud, hvis du knytter med satinbånd.
Her ses eksempler i bomuld ( den der er brugt i vejledningen) i forskellige farver.
Her ser du den skive som du bruger til at knytte på. Fjern plastik ringen i midten.
Vælg mønster og placer det på skiven.
Sæt plastik ringen i igen
Placer den lilla halvcirkel på mønsterpladen ud for den sorte prik med kryds i midten
Saml de 4 tråde, på midten bindes en knude med en ”hjælpetråd” .
Put hjælpesnoren igennem hullet.
De lyserøde prikker viser hvor du skal placer snorene, sæt dem fast i de små revner.
Sådan ser det ud når trådende er rigtig monteret.
Flyt snoren fra 1a til 1b. Sæt snoren godt fast i revnen, samtidig med at du holder stramt i hjælpesnoren.
Flyt på samme måde tråden fra 2a til 2b.
Fortsæt på samme måde fra 3a til 3b.
Flyt fra 4a til 4b.


Dette symbol betyder at du skal dreje skiven, så snorene igen er placeret over de lyserøde prikker.
Nu knyttes der igen fra 1a til 1b osv.

Her ser du bagsiden, hvor snoren langsomt vokser frem.
Når du har lavet den ønskede længde, piller du den af skiven og binder en knude.
Her ser du nogle enderør. De bruges til at lime i enderne, hvis du f.eks. vil lave et smykke Sådan limer du enderøret på.
Hvor kommer det fra ? Man regner med at teknikken blev ”opfundet” i Korea, og kom til Japan i 8 – 900 tallet. Man brugte det til at lukke tøjet med inden man fandt på lynlåse og lignende ting. Samuraierne brugte mange bånd, både til deres dragt og våben. Noget af det mest fascinerende at læse om er, at i samuraiernes rustning kan der være brugt op til 300 meter silkebånd. Flettede bånd har også været brugt ved religiøse ceremonier og som pynt til mange ting.
I Japan væver de på en marudai, som betyder det runde redskab. Det ligner en skammel med hul i midten, også hænger der trisser, med garnet, som de knytter med rundt i kanten af pladen, den kaldes spejlet. En trisse hedder tama på Japansk. Trisserne har bly i midten og snoren holdes nede i hullet af ”skamlen” med en pose med sten eller sand i. De har derfor begge hænder fri til at knytte med, det er ret smart. Man kan godt købe sådan nogle væve både her hjemme og i udlandet. Man kan også selv lave en, for man kan finde opskrifter i bøger og på nettet. Måske jeg en dag kan få nogen til at hjælpe mig med at lave en. Japanerne sidder på knæene på gulvet og knytter, men vil man sidde på en stol kan man bare lave længere ben på væven. Hvad knytter man med, og hvordan ser det ud I Japan knytter de meget med silke, der er farvet med plantefarve. Det er det de har gjort i gamle dage. I dag er de også begyndt at lave det i andre materialer. Snorene eller båndene får forskellige former. Man kan lave runde snore, flade bånd, kantede bånd og nogen der snor sig. Båndene har navne, de har fået fra deres facon, eller det antal af trisser der bruges. Snorene får også nogle gange navne fordi de ligner en bestemt ting. Når man bruger forskellige farver er der rigtig mange muligheder, så mange man overhovedet har fantasi til. De rigtig dygtige kan knytte med helt op til 32 farver, men så skriver de også, at det kræver stor koncentration og man ikke kan snakke imens man knytter.
I dag er der nogen der har fundet på en nem måde at lave kumihimo på. Derfor er der nu mange der kan få det som deres hobby, både fordi det ikke er svært og heller ikke dyrt, man behøver nemlig ikke en marudai for at knytte de forskellige bånd, som du har set i ovenstående vejledning .
Paulette har arbejdet med kumuhimo i over 15 år, og er en af de få der her i landet underviser i denne spændende japanske teknik. Se billeder af væv og hendes smukke smykker her: http://www.vaevogflet.dk/kumihimo.html

4 comments:

  1. Nej hvor ser det altså spændende ud, tak for den fine billed serie du har lavet.
    Knus Anja J
    anjashobby

    ReplyDelete
  2. Du er velkommen - og tak for de søde ord - det varmer altid.

    Kærligst Dorthe

    ReplyDelete
  3. perfeito blog
    perfect blog
    parfait blog

    jacqueline , Brasil

    ReplyDelete
  4. This comment has been removed by the author.

    ReplyDelete